Stå skarpt på scenen

Når du har styr på ord, stemme og krop bliver du mere overbevisende

Motivation, glæde og troværdighed

Udforsk dit fulde potentiale i møder, bag mikrofonen eller på scenen. Jeg styrker ikke kun din troværdighed, men også din glæde og motivation for at tale, så du bliver endnu bedre.

Som retoriker, stemmetræner og tidligere top-atlet bringer jeg hele dig i spil og finder ud af hvad der giver dig lyst til at tale – og hvad der giver andre lyst til at lytte til dig.

Thea Sejr

Jeg er cand.mag. i retorik med stemmebrugsprofil og har mere end 10 års undervisningserfaring. Jeg er ekstern lektor i ledelsesretorik på CBS og censor på KU og AAU.

Min erfaring stammer bl.a. fra Det Kongelige Teater hos talelærer Lisbeth Holdt Jørgensen og fra Middlesex University i London, hvor jeg studerede Shakespeare og stemmebrug. Siden 2012 har jeg undervist ledere og journalister i DR, Discovery og Tv2.

Udover at undervise i retorik, performance og speak, arbejder jeg også selv som podcaster og speaker i diverse reklamer, film og ved store events som EM i Royal Arena og Christiansborg Rundt. Jeg er vært på podcasten Vi hører stemmer sammen med retoriker og ekstern lektor ved KU Hanne Smith Pedersen.

Jeg tilbyder:

Taleskrivning

Fylder du rundt, skal du giftes eller kender du en der skal? Vil du holde talen der bliver værdsat og husket? Skriv livets vigtige taler med min hjælp.

Speaktræning

Som journalist, leder eller debattør skal du kende og bruge dit vigtigste redskab. Det er hverken manuskriptet eller power pointen, men dig selv.

Workshops

Søger du en underviser eller foredragsholder der ved en masse om  retorik, performance, stemmer og kropssprog, så book mig til et foredrag eller workshop.

Referencer

Det siger andre

***

Medier

Find mig her