Få større gennemslagskraft

Træng bedre igennem

Indtag rummet

For nogle er det en leg at holde en tale, give et foredrag eller lave en præsentation. Andre kæmper med nervøsitet, hæshed og alt for højt taletempo eller mærker, hvordan publikums koncentration gradvist svigter. Hvor mange taler er ikke blevet liret af, som om det primære mål er at slippe ud af rampelyset? Hvor mange pointer er ikke blevet mumlet ned i manuskriptet – selv af garvede journalister? Rigtig ærgerligt, når der bag de fleste taler ligger et virkelig interessant indhold.

Heldigvis er alt dette noget, du kan arbejde med det. Uanset om du føler at du bare lige mangler den sidste afstøvning eller om du er helt ny på talerstolen. Alle kan blive troværdige, inspirerende og motiverende talere på skærmen og til familiefesten – også dig!

De fleste dårlige vaner kan trænes væk og erstattes med hensigtsmæssig og troværdig kontakt til publikum. De mennesker vi opfatter som dygtige talere er sjældent født med en fængende stemme og en sprudlende entertainersjæl. Både store politikere og langt de fleste skuespillere har fået stemmeundervisning, taleskrivningskurser og skærmtræning.

Ligesom sportsudøvere må træne regelmæssigt for at opnå exceptionelle resultater, bør professionelle talere, alt fra journalister til lærere og erhvervsledere, også træne deres stemme, nærvær og fremtræden for at få succes. Publikum hører nemlig ikke kun, hvad vi siger, men i den grad også hvordan vi siger det.

Retorisk Tale er oprettet med det formål at gøre dig til en bedre, mere bevidst og overbevisende taler. Ofte sparrer man med venner, kollegaer eller tilhørere som giver feedback. Men ens sparringspartnere har ikke altid den fornødne viden om retorik, stemme og fremtoning til at hjælpe dig til at nå et højere niveau som taler, leder eller konsulent.

Retorisk Tale er din professionelle samarbejdspartner som gør dig i stand til at formulere dit budskab klart og skarpt og derefter levere det overbevisende og stærkt. Uanset om du har brug for et ekstra boost til jobsamtalen, projektfremlæggelsen, forældrenes guldbryllup eller kommenteringen af en sportskamp, så kan Retorisk Tale hjælpe dig.

Tag kontakt allerede i dag, og find ud af, hvordan du kan blive en bedre taler, der nyder tiden i rampelyset!

 

Retorisk Tale

Thea Sejr

Kontakt@retorisktale.dk

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.