By: Thea På: 8. november 2012 In: Uncategorized Comments: 0

I oktober 2012 afleverede jeg speciale i retorik. Det er der efterfølgende kommet dette lille interview af Nathalie C. Larsen ud af:

“Radioavisen fra Øje til Øre”

 

Klik og læs pointer som:

 

“MAN kan sige, at så længe der opstår nye retoriske situationer og omstændigheder, vil der være behov for sprogudvikling og sprogtilpasning. Det er en central pointe i specialet. Sproget udvikler sig af en grund, og ignorerer vi det, bliver sprogkritikken ubrugelig og urealistisk.”

 

“DET handler om, at lytteren umiddelbart forstår, hvad der bliver sagt og føler sig adresseret. På den måde gøres oplæsningen nærværende, og lytteren kan koncentrere sig om at forholde sig til det, der bliver sagt, i stedet for at bruge energi på at prøve at forstå det.”

 

“DER er ofte fokus på, at oplæsere og mundtlige formidlere skal sætte tempoet ned og tale tydeligere. Jeg vil i stedet pointere, at det i højere grad handler om, at man som formidler gør sig klart, hvad man vil have lytteren til at forstå. Så mine råd til mundtlige formidlere er, at de skal tænke i pauser frem for tempo, tale i øjenhøjde ved at tænke på publikum, bruge færre komplekse sætninger og metakommunikere mere. I det hele taget overveje, hvordan man gør sit budskab så klart som muligt for lytteren. “

 

Leave reply:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.